SE MIG NU
Iben og Sanne, to femtenårige kusiner, er inviteret på sommerferie hos deres tante, der ejer et nedlagt kurbad i Østeuropa. Tante er en excentrisk dame, hvis liv næres af minderne fra en svunden tid. Iben og Sanne er anderledes sultne på livet, og de opdager hurtigt efter deres ankomst den unge Felix, som bor i telt i tantens store, tilgroede park. Alle tre kvinder drages mod Felix, men mens tante drømmer videre, og Sanne leger med tanken om en forelskelse, kaster Iben sig ind i en ny og hemmelighedsfuld verden med nærhed og længsler, kærlighed og adskillelse.
Premiere: 2001 (Danmark)
Varighed: 26 minutter
Genre: Kort Fiktion
Sprog: Dansk
Instruktør: Birgitte Stærmose
Manuskript: Birgitte Stærmose, Mai Brostrøm og Andrew Smith
Fotograf: Eric Kress
Klip: Anne Østerud
Lyd Design: Christian H. Lund og Jim Skau Andersen
Komponist: Susi Hyldgaard
Producent: Lise Lense-Møller
Produktionsland: Danmark
Produktionsselskab: Magic Hour Films
Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut, Dansk Novellefilm og DR.
Filmen vandt prisen Best Short Film/Video ved 2001's Hamptons International Film Festival.