ARNE TREHOLT - EN SKÆBNE
Hovedpersonen i en af den kolde krigs sidste store spionsager, Arne Treholt, får her mulighed for at fortælle sin egen version af det dramatiske hændelsesforløb: I januar 1984 arresteres den norske diplomat og kontorchef i udenrigsministeriet, Arne Treholt, mistænkt for spionage til fordel for Sovjet og Irak. Under stor international presseopmærksomhed idømmes han 20 års fængsel. Treholt, som altid har nægtet sig skyldig, fortæller i filmen om den proces, han har gennemlevet, om de omkostninger af personlig art, den har haft for ham, og om det system, der dømte ham.
Et nærgående portræt af en mand og hans skæbne - fortalt af ham selv.
Premiere: 1993 (Danmark)
Varighed: 82 minutter
Genre: Dokumentar
Sprog: Norsk og Dansk
Instruktør: Morten Henriksen
Manuskript: Morten Henriksen
Fotograf: Jan Weincke
Klip: Edda Urup
Lyd Design: Jan Juhler
Producent: Aage Aaberge og Tomas Hostrup-Larsen
Produktionsland: Danmark
Produktionsselskab: Magic Hour Films (daværende Lise Lense-Møller Film)
Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut, SFC, NFTF,
Yellow Cottage AS samt FilmNet AB.